FDF, what the fuck?

I min hverdag bruger jeg alt min tid som FDF'er, altså spejder. Der er så mange der synes det er røv sygt, og har fordomme mod det. Men lad nu vær med at udtale jer før i har prøvet det. FDF har ændret min liv, det er der hvor jeg har haft nogen af mine bedste øjeblikke. Men det er også der hvor jeg har fået mine bedste veninder/venner! Jeg har mødt så mange gemmen FDF, og jeg har prøvet så meget med FDF. Jeg har været på landslejer med folk fra hele Danmark, har været på telttur, har spillet de mest mærkelige steder med mit tamburkorps, har været næsten over alt i Danmark, har danset på en græsmark, prøvet at gå over 50 km, og har prøvet at fare vild i en skov og ikke kunne finde tilbage. Her til sommer i Juli skal jeg til Holland, som jeg glæder mig sindsygt meget til, jeg har meldt mig på en aktivitet sammen med en veninde hvor vi får lov at sejle i kanalerne i Amsterdam! Men på facebook så jeg et lille rim som beskriver perfket hvad vi står for, og hvorfor der er så mange der vælger at blive FDF'er?

"Hvorfor er du FDFer?" Spørger folk mig tit,"at du gider tænde bål og blive møgbeskidt." Jeg har mærket Danmark under mine tæer, travet mine såler tynde trods alt slags vejr.
Man fryser om natten i sår'n en bivuak. Hva er der ved det FDF? Det sir' mig ikke et hak.
Jeg har spejlet spejlæg på store varme sten, skåret mig i fingeren så jeg fik varigt mén.
Tænk, at de kan spørge, jeg har jo intet svar. Jeg ved kun, at jeg har noget som de andre ikke har.
Jeg har mærket venskab i lejrbålets skær, følt mig glad og elsket og at jeg er meget værd.
Jeg har sovet ude under åben himmel, prøvet at tælle stjerner til jeg blev ganske svimmel.
Så hvorfor er jeg FDFer, for sjov og tidsfordriv. Ja, svaret må selv være at FDF er mit liv.